Kære forældre
Når I henter om eftermiddagen. Vi har haft et par oplevelser hvor børn er gået alene op af trappen om eftermiddagen og vi har derfor valgt at skærpe opmærksomheden omkring denne. Vi har brug for jeres hjælp når I henter så det ikke går ud over sikkerheden; og derfor vil vi bede jer om at tage jeres barn med jer hvis I er blevet set.
Bøllehatte og solcreme
Kirsebærgården har bøllehatte til alle børn, de får deres ”egen” solhat til brug gennem dagen – det betyder at den hænger på deres plads når vi går ind til frokost og derfor er den samme der kommer på igen når de skal ud. Bøllehattene bliver vasket minimum 1 gang om ugen og ellers ved behov.
Børnene bliver smurt med Kirsebærgårdens solcreme inden de kommer ud om eftermiddagen Det er vigtigt at I selv husker det om morgenen hjemmefra med egen solcreme da vi først smører ind om eftermiddagen og Kirsebærgårdens solcreme er ikke til låns ☹ Man kan med fordel købe en solcreme og lægge i sit barns kurv for at sikre der altid er.
Pasning fredag d. 19. maj
Der er kun pasning for tilmeldte børn og kun i det tidsrum man har tilmeldt sig. Når der er pasning skal alle have madpakker med til frokost da køkkenpersonalet holder fri. Vi sørger for formiddags og eftermiddagsmad som altid. Deadline for tilmelding er fredag d. 28/5 kl. 9.00
Forældrecafe tirsdag d. 9. maj kl. 19-21
Der er arrangeret en ny forældrecafe med Familieterapeut Gitte Drewes tilmelding via vores facebookside. Minimum tilmeldte er 30….
Pædagogisk
Storetur
Næsten hver mandag er der storetur for de kommende skolebørn. Vi kommer langt omkring, … Bredegrund, Femøren, og Amager Strandpark er oplagte ture og dermed en lang strækning der bliver tilbagelagt. Vi har også lidt anderledes ture som knytter sig til årstidsfesterne bl.a. har vi lige været i hareskoven og hentet bøgegrene til kransen på søndag. Vi har maden med hjemmefra og spiser derfor ude og når først hjem igen når de ”små” dandere – og det er en ekstra gevinst at få lov at blive ude, så føles man rigtig stor. Det er en fornøjelse at være med som voksen på disse ture, her ser man for alvor hvad de har lært og kan sammen. De er meget fantasifulde og legende, selv de mest lege-uvenlige steder laver de noget sjovt sammen. Gruppen og legerelationerne ændrer sig på tur, men alle er med og der er ingen konflikter. Der er også tid til drillerier og til at synge nogen af de mere frække sange.
Fester
Majfest søndag d. 30. april kl. 10-14
Majfesten er et symbol på frugtbarhed og fællesskab. Stangen repræsenterer det menneskelige jeg i form af et I, silkebåndene et A som udtryk for Alfa, begyndelsen. Kransen O for omega – enden, og hermed er beskrevet mennesket i nutiden imellem fortid og fremtid.
Det er også en fest hvor vi hylder fællesskabet, så alle familier har en ret med til fælles frokostbord, husk at det I medbringer skal svare til det I spiser, så vi ikke kommer til at mangle mad som det er sket før. Festen går ud på at få ordnet majstangen, med krans og silkebånd for naturligvis, og se de store børn danse om stangen til sidst. Så smør sangstemmerne. Bjarne vil sørge for mindre arbejdsopgaver så der ikke opstår kedelige stunder 😊