Hygiejnetilsyn

Author:

Hygiejnetilsyn Kirsebærgården torsdag d. 16/6 2022.

Tilstede: Leder Lise og Sundhedsplejerske Julie Tejg Jespersen

Institutionens hygiejne:

Institutionen fremstår flot ren, der ses god rengøring i hele huset, samt fine ryddelige stuer, så rengøringen nemt kan komme til. Gode store lyse rum med god ventilation. Gode til at lufte ud på stuerne når børnene alligevel er ude på legepladsen.

Der er fine rutiner både for afvask af lejetøj, overflader og tekstiler

Rutiner i forhold til rengøring har tekstiler;

Forældre vasker selv sengetøj hver uge. Dette fungerer godt og der fremgår klare retningslinjer herom.

Garderoben er delt flot op i rent og urent og fremstår overskuelig, samt helt klare retningslinjer for vask af børnenes ekstra tøj, som forældrene er deltagende i. Det er nemt for rengøringen at komme til her.

På badeværelserne er der håndklæder til tørring af hænder, vi drøfter smitteveje og at bryde dem. Her kan håndklæder være en stor smittekilde. Det fremgår dog at der er udskiftning flere gange dagligt, samt rengøring på toiletterne. Hvilket derfor kan forsvare valget af dette. De rene håndklæder ligger tilgængelige på badeværelset og derfor nemt at skifte i praksis.

Puslerutiner:

Der er fint med sæbe, sprit og afdækningspapir ved puslebordene. Fint ryddeligt på badeværelset, det ses tydeligt opdelingen af rene og urene rum.

Vi drøfter brugen af forklæder ved bleskift, da dette anbefales. Institutionen har tilgang til stofforklæder som de kan anvende. Anbefales at de er mere synlige ved puslebordet og tilgængelige. Her særligt ved evt. diarre eller andre former for smitteudbrud. Dette er for at beskytte personalet mod smitte.

Sygdom og smitte:

Institutionen har ikke det store sygefravær blandt personale og er gode til at indkapsle smitten, så udbrud undgås. Har selv under covid epidemien haft en god kontrol over smitten.

Konklusion:

En dejlig institution, som har et imponerende syn for hygiejne og velvære for børnene. Gode overvejelser om forældre inddragelse. Gode rutiner med afvask af legetøj, tekstiler og opdeling af rene og urene rum, som opfylder sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne i daginstitutioner.

Særlig obs på afbrydning af smitteveje ved bleskift.

Næste tilsyn om 1 år.