Novemberbrev

Author:

Kære Forældre

Skoleudtalelser:

I løbet af vinteren udarbejder stuerne skoleudviklingstjek til de kommende skolebørn, som er vores bud på en skoleudtalelse, og så hurtigt vi kan nå det – det hjælper ikke noget at presse på, vi gør det så hurtigt som vores hverdag tillader det. Når de er færdige, får I dem udleveret, og I skal passe godt på dem, for det er jer der skal videregive dem til jeres barns skole. Vi sender dem ikke på grund af reglerne om persondata, og vi laver heller ikke andre skoleudtalelser end den så ved I det hvis skolen beder om det. I bør også tjekke op på reglerne om indskrivning i skole, der gælder noget uanset hvilket skoletilbud I vælger ellers spammer skolerne os for at få jer i tale. Når I ved hvornår jeres barn starter i skole vil vi meget gerne have besked og senest 01.02.2024.

Vandskaden på 1. sal:

Stilladset bliver færdiggjort næste weekend og tømrerne regner med at gå i gang på mandag. Derfra går der 2-3 mdr. for den udvendige del og 6-7 uger for den indvendige, hvis vel at mærke, alt går som forventet

Forældrekaffe mandag d. 20. november:

Signe på Brombærstuen fylder 40 år og vi håber I vil være med til at fejre hende så vi invitere på kaffe og croissanter fra kl. 8.00-9.00

Indeleg – børnehave

Som en naturlig konsekvens af at vi fra efterårsferien og frem til påske er mere indendørs, er vores fokus lige nu på at skabe rum til indeleg. Vi er for det første optaget af at give plads til den frie leg og samtidig sikre, at der er et miljø, hvor der er plads til mange og forskellige børn på forholdsvis lidt plads. Det er også et mål at fremme fællesskabet – men samtidig at kunne være med sig selv. Vi anser det for vigtigt at kunne lege sammen med en mængde andre, uanset alder, køn og baggrund. At børnene derved lærer at være ven med dem der byder sig til, og lærer at løse konflikter indbyrdes, samt lærer at bede om hjælp fra de voksne, når det bliver for svært. Målet for det enkelte barn er at udvikle og engagere sig fantasifuldt i legen, at udfolde sig fysisk, være tryg og kunne opretholde sine egne grænser.

Indeleg – vuggestue

For de små børn er det væsentligste fokus at skabe tryghed og tillid til at være i rummet med alle de andre børn og de voksne. Derfor bruger vi voksne vores kræfter på at skabe små rum i det store, så alle kan være med inklusiv de nyeste og mindste børn, uden det dermed hindrer de største i at udfolde sig. De små øver sig i både at udnytte rummet og i at lade sig afgrænse af rummet eller af de andre børn, samt på sigt at indgå i legerelationer, som oftest først ses i det sidste halve til hele år i vuggestuen.

Indeleg – familiegrupperne

Er naturligt en kombination af det ovenstående hvor de mindste har den fordel at kunne blive inspireret og inddraget i de større børn lege og hvor de største børn bliver rummelige og fleksible af at de små er med/på sidelinjen af legen.