Hygiejnetilsyn 2023

Author:

Hygiejnetilsyn Kirsebærgården torsdag d. 14/12 2023. 

Tilstede: Leder Lise og Sundhedsplejerske Mona Jørgensen

Institutionens hygiejne:  

Institutionen fremstår flot ren, der ses god rengøring i hele huset, samt fine ryddelige stuer, så rengøringen nemt kan komme til. Gulvene bliver vasket dagligt. Kirsebærgårdens 1 sal har haft vandskade og derfor er der flere ting i salen end ellers. Gode store lyse rum med god ventilation. Gode til at lufte ud på stuerne når børnene alligevel er ude på legepladsen. 

Der er fine rutiner både for afvask af lejetøj, overflader og tekstiler. 

Rutiner i forhold til rengøring har tekstiler; 

Forældre vasker selv sengetøj hver uge. Dette fungerer godt og der fremgår klare retningslinjer herom.  

Garderoben er delt flot op i rent og urent og fremstår overskuelig, samt helt klare retningslinjer for vask af børnenes ekstra tøj, som forældrene er deltagende i. Det er nemt for rengøringen at komme til her.  

På badeværelserne er der håndklæder til tørring af hænder. Håndklæder kan være en stor smittekilde. Det fremgår dog, at der er udskiftning flere gange dagligt, samt rengøring på toiletterne. Hvilket derfor kan forsvare valget af dette. De rene håndklæder ligger tilgængelige på badeværelset og derfor nemt at skifte i praksis. Håndsæberne er med pumpe og berøres derfor ved håndvask. Håndsæben bliver udskiftet hver dag, for at bryde evt smitte og der sættes en ny sæbe frem.

Puslerutiner:  

Der er fint med sæbe, sprit og afdækningspapir ved puslebordene. Fint ryddeligt på badeværelset, det ses tydeligt opdelingen af rene og urene rum. Det anbefales at bruge engangsforklæder ved hver bleskift og for at beskytte personalet mod smitte. 

Sygdom og smitte:  

Institutionen har ikke det store sygefravær blandt personale og er gode til at indkapsle smitten, så udbrud undgås. Har selv under covid epidemien haft en god kontrol over smitten.  

Konklusion:  

En dejlig institution, som har et imponerende syn for hygiejne og velvære for børnene. Gode overvejelser om forældre inddragelse. Gode rutiner med afvask af legetøj, tekstiler og opdeling af rene og urene rum. Særlig obs på afbrydning af smitteveje ved bleskift. 

Ved spørgsmål, er i velkommen til at kontakte mig på Au5u@kk.dk eller tlf 21467856.